Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Længeventede data slår fast: Perioperativ Keytruda øger overlevelsen ved triple negativ brystkræft

Christina Bjerre

ESMO:  Patienter med højrisiko, triple negativ brystkræft (TNBC) lever længere, når de har fået neoadjuverende Keytruda (pembrolizumab, pembro) og kemoterapi efterfulgt af pembro alene, hvilket lige nu er dansk standardbehandling. Det er en rigtig god nyhed, siger afdelingslæge Christina Bjerre.

”Det er dejligt nyt. Vi har været spændte på at se data på samlet overlevelse (OS) for denne gruppe, og vi er bestemt ikke skuffede,” siger Christina Bjerre, afdelingslæge på Rigshospitalets kræftafdeling.

Hun var tilstede, da de opdaterede resultater fra fase III-studiet KEYNOTE-522 blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO2024 (abstract #LBA4) under Presidential Symposium.

Behandlingen har været standard i Danmark siden Medicinrådet anbefalede den i februar 2023. Anbefalingen blev givet på baggrund af tidlige data fra KEYNOTE-522 og ud fra data for hændelsesfri overlevelse (EFS) og antal patienter med komplet respons. Tillæg af pembrolizumab til kemoterapi forbedrede EFS og den patologiske komplette responsrate (pCR), men der manglede altså de femårige OS-data, som nu er offentliggjort.

”Vi har ventet på at se, om den forbedrede EFS og den højere komplette respons-rate ved immunterapi præ- og post operativt ville udmønte sig i en reel overlevelsesgevinst hos patienterne. Nogle gange kan OS-resultaterne skuffe i sådanne studier, men det var ikke tilfældet her,” siger Christina Bjerre.

Mindre risiko for død

I KEYNOTE-522 blev 1.174 patienter med tidligere ubehandlet, ikke-metastatisk, centralt bekræftet TNBC (stadium T1c N1-2 eller T2-4 N0-2 per AJCC) randomiseret 2:1 til enten neoadjuverende pembro eller placebo plus kemoterapi. Efter operation fik patienterne adjuverende pembro eller placebo i op til ni serier eller indtil recidiv eller uacceptable bivirkninger.

Studiet viste, at pembrolizumab forbedrede OS signifikant.

  • Ved en median opfølgning på 75,1 måneder blev hazard ratio (HR) for OS beregnet til 0,66 (95% CI 0,50-0,87; P=0,0015).
  • Den 5-årige OS-rate var 86,6 procent i pembro-armen mod 81,7 procent i placebo-armen.
  • For patienter, der fik pembrolizumab, var den 5-årige EFS-rate 81,2 procent (95% CI 78,3-83,8), sammenlignet med 72,6 procent (95% CI 67,4-76,4) i placebo-gruppen.
  • Hazard ratioen (HR) for EFS var 0,65 (95% CI 0,51-0,83).

Effekten af pembro var gennemgående konsistent på tværs af prædefinerede subgrupper, inklusive PD-L1 ekspression.

Overlevelse uden komplet respons

I Danmark tilbyder man ikke adjuverende pembro ved TNBC, hvis patienten har opnået komplet respons med neoadjuverende pembro og kemoterapi. Medicinrådet har vurderet, at sandsynligheden for tilbagefald vil være så lille, at behandlingens potentielle gevinst ikke vil stå mål med prisen og med bivirkninger for patienten.

Derfor var det også interessant at se, om forskerne kunne præsentere data, der viste, at de patienter, som ikke havde opnået komplet respons, havde en reel overlevelsesfordel ved tillæg af adjuverende pembro, forklarer Christina Bjerre. Det blev bekræftet.

”Gevinsten af pembro er mest udtalt for patienter, der ikke har opnået patologisk komplet respons. Der er dog fortsat en gruppe af patienter med tilbageværende sygdom (residual cancer burden, RCB klasse 2 og 3, red.), som har en dårlig prognose, også med adjuverende pembro, og hvor der er brug for at afsøge nye behandlingsmuligheder. Samtidig er det uafklaret, om adjuverende pembro skal spille en rolle for gruppen med komplet respons siger Christina Bjerre.

Tung bivirkningsprofil skal opvejes

I pembro-gruppen fik 77,1 procent behandlingsrelaterede grad 3-5 bivirkninger, mens tallet var 73,3 procent i placebo-gruppen.  Forekomsten af immunrelaterede bivirkninger var 35 procent i gruppen af patienter, der fik pembro.

”Det er en bivirkningstung behandling, og effekten skal stå mål med den risikoen for alvorlige og i nogle tilfælde kroniske bivirkninger. Det er derfor helt afgørende, at vi er opmærksomme på at opspore og behandle bivirkninger og drøfte risikoen med patienterne” siger Christina Bjerre.

ESMO

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.