Skip to main content

 

Længeventede data slår fast: Perioperativ Keytruda øger overlevelsen ved triple negativ brystkræft

Christina Bjerre

ESMO:  Patienter med højrisiko, triple negativ brystkræft (TNBC) lever længere, når de har fået neoadjuverende Keytruda (pembrolizumab, pembro) og kemoterapi efterfulgt af pembro alene, hvilket lige nu er dansk standardbehandling. Det er en rigtig god nyhed, siger afdelingslæge Christina Bjerre.

”Det er dejligt nyt. Vi har været spændte på at se data på samlet overlevelse (OS) for denne gruppe, og vi er bestemt ikke skuffede,” siger Christina Bjerre, afdelingslæge på Rigshospitalets kræftafdeling.

Hun var tilstede, da de opdaterede resultater fra fase III-studiet KEYNOTE-522 blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO2024 (abstract #LBA4) under Presidential Symposium.

Behandlingen har været standard i Danmark siden Medicinrådet anbefalede den i februar 2023. Anbefalingen blev givet på baggrund af tidlige data fra KEYNOTE-522 og ud fra data for hændelsesfri overlevelse (EFS) og antal patienter med komplet respons. Tillæg af pembrolizumab til kemoterapi forbedrede EFS og den patologiske komplette responsrate (pCR), men der manglede altså de femårige OS-data, som nu er offentliggjort.

”Vi har ventet på at se, om den forbedrede EFS og den højere komplette respons-rate ved immunterapi præ- og post operativt ville udmønte sig i en reel overlevelsesgevinst hos patienterne. Nogle gange kan OS-resultaterne skuffe i sådanne studier, men det var ikke tilfældet her,” siger Christina Bjerre.

Mindre risiko for død

I KEYNOTE-522 blev 1.174 patienter med tidligere ubehandlet, ikke-metastatisk, centralt bekræftet TNBC (stadium T1c N1-2 eller T2-4 N0-2 per AJCC) randomiseret 2:1 til enten neoadjuverende pembro eller placebo plus kemoterapi. Efter operation fik patienterne adjuverende pembro eller placebo i op til ni serier eller indtil recidiv eller uacceptable bivirkninger.

Studiet viste, at pembrolizumab forbedrede OS signifikant.

  • Ved en median opfølgning på 75,1 måneder blev hazard ratio (HR) for OS beregnet til 0,66 (95% CI 0,50-0,87; P=0,0015).
  • Den 5-årige OS-rate var 86,6 procent i pembro-armen mod 81,7 procent i placebo-armen.
  • For patienter, der fik pembrolizumab, var den 5-årige EFS-rate 81,2 procent (95% CI 78,3-83,8), sammenlignet med 72,6 procent (95% CI 67,4-76,4) i placebo-gruppen.
  • Hazard ratioen (HR) for EFS var 0,65 (95% CI 0,51-0,83).

Effekten af pembro var gennemgående konsistent på tværs af prædefinerede subgrupper, inklusive PD-L1 ekspression.

Overlevelse uden komplet respons

I Danmark tilbyder man ikke adjuverende pembro ved TNBC, hvis patienten har opnået komplet respons med neoadjuverende pembro og kemoterapi. Medicinrådet har vurderet, at sandsynligheden for tilbagefald vil være så lille, at behandlingens potentielle gevinst ikke vil stå mål med prisen og med bivirkninger for patienten.

Derfor var det også interessant at se, om forskerne kunne præsentere data, der viste, at de patienter, som ikke havde opnået komplet respons, havde en reel overlevelsesfordel ved tillæg af adjuverende pembro, forklarer Christina Bjerre. Det blev bekræftet.

”Gevinsten af pembro er mest udtalt for patienter, der ikke har opnået patologisk komplet respons. Der er dog fortsat en gruppe af patienter med tilbageværende sygdom (residual cancer burden, RCB klasse 2 og 3, red.), som har en dårlig prognose, også med adjuverende pembro, og hvor der er brug for at afsøge nye behandlingsmuligheder. Samtidig er det uafklaret, om adjuverende pembro skal spille en rolle for gruppen med komplet respons siger Christina Bjerre.

Tung bivirkningsprofil skal opvejes

I pembro-gruppen fik 77,1 procent behandlingsrelaterede grad 3-5 bivirkninger, mens tallet var 73,3 procent i placebo-gruppen.  Forekomsten af immunrelaterede bivirkninger var 35 procent i gruppen af patienter, der fik pembro.

”Det er en bivirkningstung behandling, og effekten skal stå mål med den risikoen for alvorlige og i nogle tilfælde kroniske bivirkninger. Det er derfor helt afgørende, at vi er opmærksomme på at opspore og behandle bivirkninger og drøfte risikoen med patienterne” siger Christina Bjerre.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Gitte Fangel er 1. januar tiltrådt som ny vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun holder af kultur, som hun kan nyde sammen med sine seks børnebørn. Eksempelvis børneteater og kulturlandskaber har en høj stjerne, og når hun får mere tid, vil hun også gerne udvikle sig i at tegne.

DOKUMENTARER: På filmfestivalen CPH:DOX har en ny dokumentar om overgangsalderen, ´Menopause Mystery´, fået verdenspremiere. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen formår at pakke et stort emne ned i en fortælling, der både bliver udforskende og personlig. 

DOKUMENTARER: Hjernen er tankevækkende. Derfor ønsker filmfestivalen CPH:DOX i år at sætte fokus på en af de mest komplekse strukturer i universet. Nordens største dokumentarfilmfestival åbner fra 11. marts.

TV: I ’Min sidste gave’ møder vi fire meget forskellige slags mennesker ramt af terminal sygdom. De får hjælp til at lave et særligt afskedsarrangement. Muligvis for selv at kunne vinge et par bokse af inden døden, men ofte mindst lige så meget for de pårørendes skyld.

BØGER: Driller maven? Så er der hjælp på vej i Rana Eizads glimrende bog ”Min dumme mave”, hvor hun har lavet en praktisk og empatisk guide til at leve med mavens udfordringer.

KULTUR-TEMPERATUR: Claus Richter anbefaler erindringsbogen ’Verden af i går’ af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942). Den giver et stærkt historisk perspektiv på Europa, værdier og forandringer — og sætter vores egen tid i relief, mener Diabetesforeningens øverste leder.

TV: De færreste har lyst til at skrive testamente, men det kan være både dyrt, dumt og tragisk at lade være. Puk Elgård viser på fineste vis, at det er omsorg og kærlighed at tage stilling til døden, før den kommer.

BØGER: Sygeplejerske Ramadan Abdullah har alt for meget at sige i sin tilsyneladende uredigerede fortælling ´Faderskab uden filter´.

BØGER: Ændringer i sproget kan være et tidligt tegn på begyndende demens, og det kan efterspores længe før, at læger er i stand til at stille diagnosen. Det hævder nyt studie, der har analyseret forfatterskabet hos den britiske fantasyforfatter Terry Pratchett (1948-2015).

UDSTILLINGER: I udstillingen GALT! fortæller tre forskellige slags kunstneriske stemmer om deres møder med psykiatrien.