Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Længeventede data slår fast: Perioperativ Keytruda øger overlevelsen ved triple negativ brystkræft

Christina Bjerre

ESMO:  Patienter med højrisiko, triple negativ brystkræft (TNBC) lever længere, når de har fået neoadjuverende Keytruda (pembrolizumab, pembro) og kemoterapi efterfulgt af pembro alene, hvilket lige nu er dansk standardbehandling. Det er en rigtig god nyhed, siger afdelingslæge Christina Bjerre.

”Det er dejligt nyt. Vi har været spændte på at se data på samlet overlevelse (OS) for denne gruppe, og vi er bestemt ikke skuffede,” siger Christina Bjerre, afdelingslæge på Rigshospitalets kræftafdeling.

Hun var tilstede, da de opdaterede resultater fra fase III-studiet KEYNOTE-522 blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO2024 (abstract #LBA4) under Presidential Symposium.

Behandlingen har været standard i Danmark siden Medicinrådet anbefalede den i februar 2023. Anbefalingen blev givet på baggrund af tidlige data fra KEYNOTE-522 og ud fra data for hændelsesfri overlevelse (EFS) og antal patienter med komplet respons. Tillæg af pembrolizumab til kemoterapi forbedrede EFS og den patologiske komplette responsrate (pCR), men der manglede altså de femårige OS-data, som nu er offentliggjort.

”Vi har ventet på at se, om den forbedrede EFS og den højere komplette respons-rate ved immunterapi præ- og post operativt ville udmønte sig i en reel overlevelsesgevinst hos patienterne. Nogle gange kan OS-resultaterne skuffe i sådanne studier, men det var ikke tilfældet her,” siger Christina Bjerre.

Mindre risiko for død

I KEYNOTE-522 blev 1.174 patienter med tidligere ubehandlet, ikke-metastatisk, centralt bekræftet TNBC (stadium T1c N1-2 eller T2-4 N0-2 per AJCC) randomiseret 2:1 til enten neoadjuverende pembro eller placebo plus kemoterapi. Efter operation fik patienterne adjuverende pembro eller placebo i op til ni serier eller indtil recidiv eller uacceptable bivirkninger.

Studiet viste, at pembrolizumab forbedrede OS signifikant.

  • Ved en median opfølgning på 75,1 måneder blev hazard ratio (HR) for OS beregnet til 0,66 (95% CI 0,50-0,87; P=0,0015).
  • Den 5-årige OS-rate var 86,6 procent i pembro-armen mod 81,7 procent i placebo-armen.
  • For patienter, der fik pembrolizumab, var den 5-årige EFS-rate 81,2 procent (95% CI 78,3-83,8), sammenlignet med 72,6 procent (95% CI 67,4-76,4) i placebo-gruppen.
  • Hazard ratioen (HR) for EFS var 0,65 (95% CI 0,51-0,83).

Effekten af pembro var gennemgående konsistent på tværs af prædefinerede subgrupper, inklusive PD-L1 ekspression.

Overlevelse uden komplet respons

I Danmark tilbyder man ikke adjuverende pembro ved TNBC, hvis patienten har opnået komplet respons med neoadjuverende pembro og kemoterapi. Medicinrådet har vurderet, at sandsynligheden for tilbagefald vil være så lille, at behandlingens potentielle gevinst ikke vil stå mål med prisen og med bivirkninger for patienten.

Derfor var det også interessant at se, om forskerne kunne præsentere data, der viste, at de patienter, som ikke havde opnået komplet respons, havde en reel overlevelsesfordel ved tillæg af adjuverende pembro, forklarer Christina Bjerre. Det blev bekræftet.

”Gevinsten af pembro er mest udtalt for patienter, der ikke har opnået patologisk komplet respons. Der er dog fortsat en gruppe af patienter med tilbageværende sygdom (residual cancer burden, RCB klasse 2 og 3, red.), som har en dårlig prognose, også med adjuverende pembro, og hvor der er brug for at afsøge nye behandlingsmuligheder. Samtidig er det uafklaret, om adjuverende pembro skal spille en rolle for gruppen med komplet respons siger Christina Bjerre.

Tung bivirkningsprofil skal opvejes

I pembro-gruppen fik 77,1 procent behandlingsrelaterede grad 3-5 bivirkninger, mens tallet var 73,3 procent i placebo-gruppen.  Forekomsten af immunrelaterede bivirkninger var 35 procent i gruppen af patienter, der fik pembro.

”Det er en bivirkningstung behandling, og effekten skal stå mål med den risikoen for alvorlige og i nogle tilfælde kroniske bivirkninger. Det er derfor helt afgørende, at vi er opmærksomme på at opspore og behandle bivirkninger og drøfte risikoen med patienterne” siger Christina Bjerre.

ESMO

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.