Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Længeventede data slår fast: Perioperativ Keytruda øger overlevelsen ved triple negativ brystkræft

Christina Bjerre

ESMO:  Patienter med højrisiko, triple negativ brystkræft (TNBC) lever længere, når de har fået neoadjuverende Keytruda (pembrolizumab, pembro) og kemoterapi efterfulgt af pembro alene, hvilket lige nu er dansk standardbehandling. Det er en rigtig god nyhed, siger afdelingslæge Christina Bjerre.

”Det er dejligt nyt. Vi har været spændte på at se data på samlet overlevelse (OS) for denne gruppe, og vi er bestemt ikke skuffede,” siger Christina Bjerre, afdelingslæge på Rigshospitalets kræftafdeling.

Hun var tilstede, da de opdaterede resultater fra fase III-studiet KEYNOTE-522 blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO2024 (abstract #LBA4) under Presidential Symposium.

Behandlingen har været standard i Danmark siden Medicinrådet anbefalede den i februar 2023. Anbefalingen blev givet på baggrund af tidlige data fra KEYNOTE-522 og ud fra data for hændelsesfri overlevelse (EFS) og antal patienter med komplet respons. Tillæg af pembrolizumab til kemoterapi forbedrede EFS og den patologiske komplette responsrate (pCR), men der manglede altså de femårige OS-data, som nu er offentliggjort.

”Vi har ventet på at se, om den forbedrede EFS og den højere komplette respons-rate ved immunterapi præ- og post operativt ville udmønte sig i en reel overlevelsesgevinst hos patienterne. Nogle gange kan OS-resultaterne skuffe i sådanne studier, men det var ikke tilfældet her,” siger Christina Bjerre.

Mindre risiko for død

I KEYNOTE-522 blev 1.174 patienter med tidligere ubehandlet, ikke-metastatisk, centralt bekræftet TNBC (stadium T1c N1-2 eller T2-4 N0-2 per AJCC) randomiseret 2:1 til enten neoadjuverende pembro eller placebo plus kemoterapi. Efter operation fik patienterne adjuverende pembro eller placebo i op til ni serier eller indtil recidiv eller uacceptable bivirkninger.

Studiet viste, at pembrolizumab forbedrede OS signifikant.

  • Ved en median opfølgning på 75,1 måneder blev hazard ratio (HR) for OS beregnet til 0,66 (95% CI 0,50-0,87; P=0,0015).
  • Den 5-årige OS-rate var 86,6 procent i pembro-armen mod 81,7 procent i placebo-armen.
  • For patienter, der fik pembrolizumab, var den 5-årige EFS-rate 81,2 procent (95% CI 78,3-83,8), sammenlignet med 72,6 procent (95% CI 67,4-76,4) i placebo-gruppen.
  • Hazard ratioen (HR) for EFS var 0,65 (95% CI 0,51-0,83).

Effekten af pembro var gennemgående konsistent på tværs af prædefinerede subgrupper, inklusive PD-L1 ekspression.

Overlevelse uden komplet respons

I Danmark tilbyder man ikke adjuverende pembro ved TNBC, hvis patienten har opnået komplet respons med neoadjuverende pembro og kemoterapi. Medicinrådet har vurderet, at sandsynligheden for tilbagefald vil være så lille, at behandlingens potentielle gevinst ikke vil stå mål med prisen og med bivirkninger for patienten.

Derfor var det også interessant at se, om forskerne kunne præsentere data, der viste, at de patienter, som ikke havde opnået komplet respons, havde en reel overlevelsesfordel ved tillæg af adjuverende pembro, forklarer Christina Bjerre. Det blev bekræftet.

”Gevinsten af pembro er mest udtalt for patienter, der ikke har opnået patologisk komplet respons. Der er dog fortsat en gruppe af patienter med tilbageværende sygdom (residual cancer burden, RCB klasse 2 og 3, red.), som har en dårlig prognose, også med adjuverende pembro, og hvor der er brug for at afsøge nye behandlingsmuligheder. Samtidig er det uafklaret, om adjuverende pembro skal spille en rolle for gruppen med komplet respons siger Christina Bjerre.

Tung bivirkningsprofil skal opvejes

I pembro-gruppen fik 77,1 procent behandlingsrelaterede grad 3-5 bivirkninger, mens tallet var 73,3 procent i placebo-gruppen.  Forekomsten af immunrelaterede bivirkninger var 35 procent i gruppen af patienter, der fik pembro.

”Det er en bivirkningstung behandling, og effekten skal stå mål med den risikoen for alvorlige og i nogle tilfælde kroniske bivirkninger. Det er derfor helt afgørende, at vi er opmærksomme på at opspore og behandle bivirkninger og drøfte risikoen med patienterne” siger Christina Bjerre.

ESMO

Kultur

BØGER: Befolkningsundersøgelser viser, at fire-seks procent af befolkningen opfylder kriterierne for en ADHD- eller ADD-diagnose. For de fleste medfører diagnoserne udfordringer på mange områder: De udvikler oftere misbrug, begår kriminalitet, lider af psykisk sygdom og har dårligere uddannelse. Men for nogle kan ADHD/ADD også være en styrke og en fordel, skriver forfatter i ny bog.

BØGER: I sin vigtige, men missionerende debatbog ´Mæt af dage´, argumenterer forfatter og dokumentarfilmproducent Ebbe Preisler stærkt for menneskets ret til frit selv at kunne bestemme, hvornår livet ikke længere er værd at leve. Ebbe Preisler berører dog kun delvist de mange spørgsmål, der bør indgå i debatten om aktiv dødshjælp.

TV: Der er al mulig grund til at se den aktuelle, velformidlede og foruroligende dokumentar ´Tynd på sprøjte´. Den følger to unge kvinder, der bruger den populære vægttabsmedicin Wegovy, de har købt online, til kosmetiske formål. Dokumentaren sætter fokus på det voksende fænomen, hvor både kendte og ukendte deler deres succeshistorier om mirakuløse vægttab, som bliver fremstillet som vejen til et perfekt, Instagram-værdigt liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.