Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Isatuximab kan blive en alvorlig konkurrent til daratumumab

ASCO: "Hvis isatuximab bliver godkendt, vil det efter alt at dømme blive konkurrent til daratumumab – og det kan vi jo kun håbe, da det vil presse prisen på behandlingerne nedad," siger professor Niels Abildgaard.

Udsagnet kommer på baggrund af fase III-studiet ICARIA-MM, der søndag blev præsenteret på den amerikanske kræftkongres, ASCO, i Chicago.

Resultaterne viste at tilføjelse af det monoklonale antistof til de immunmodulerende stoffer Imnovid (pomalidomid) og dexamethason reducerer risikoen for progression med 40 procent for patienter med recidiv/refraktær myelomatoses (RRMM) i forhold til de to stoffer alene.

Den mediane PFS lå på 11,5 måneder i den eksperimentelle arm, mens den lå på 6,5 måneder i kontrolarmen, viser data fra fase III-studiet ICARIA-MM, som blev præsenteret på en oral abstract session på ASCO. Resultaterne er, ifølge professor Niels Abildgaard fra hæmatologisk afdeling på Odense Universitetshospital, interessante.

"Studiet dokumenterer, at der er en uomtvistelig effekt af isatuximab. Effekten er stort set analog til de data, vi har set med daratumumab, der jo ligesom isatuximab er målrettet CD38-proteinet på overfladen af myelomatose-cellerne. Hvis isatuximab bliver godkendt, vil det således efter alt at dømme blive konkurrent til daratumumab – og det kan vi jo kun håbe, da det vil presse prisen på behandlingerne nedad," siger han.

ICARIA-MM er et randomiseret, open label, multicenter studie, der har inkluderet 307 patienter med RRMM. De inkluderede patienter havde forud for studiet modtaget minimum to behandlingslinjer og var refraktære overfor den seneste behandlingslinje. Foruden signifikant at øge PFS i den eksperimentelle arm viser data fra ICARIA-MM, at patienter i den eksperimentelle arm havde en signifikant højere responsrate end patienterne i kontrolarmen. 60 procent responderede på behandling i den eksperimentelle arm mod 35 procent i kontrolarmen.

Effekt på tværs af subgrupper

Daratumumab er aktuelt godkendt til behandling af RRMM-patienter med tilbagefald i anden eller tredje linje. De inkluderede patienter i ICARIA-MM var stort set alle refraktære overfor behandling med Revlimid (lenalidomid), mens tre fjerdedele af patienterne var refraktære over for proteasomhæmmere givet som led i første- eller anden linjebehandling.

"Patienterne i ICARIA-MM er naive over for behandling med anti-CD38. Derfor er det ikke til at sige, om de ville have haft gavn af isatuximab, hvis de tidligere havde været forsøgt behandlet med daratumumab. Det gør studiet lidt vanskeligt at oversætte til en dansk, klinisk kontekst, hvor vi anvender daratumumab som led i anden linje, eller måske tredje linje behandling," siger Niels Abildgaard og tilføjer:

"Da vi allerede bruger daratumumab i anden og tredje linje, er flere anti-CD38-midler ikke som sådan et brændende afsavn i den kliniske hverdag. Umiddelbart vil det være mere nærliggende at efterspørge nye lægemidler målrettet andre targets. Det er dog ikke udelukket, at det at genbehandle med et stof, der er målrettet samme target, er effektivt. Det ser vi i andre hæmatologiske sygdomme, f.eks. lymfom."

Ansøgning under behandling

Medicinalvirksomheden bag isatuximab, Sanofi, har ansøgt EMA om godkendelse af antistoffet. Ansøgningen er aktuelt under behandling, men er endnu ikke blevet endeligt vurderet i forhold til effekt og sikkerhed. Der pågår aktuelt flere studier med isatuximab, bl.a. et studie, der undersøger antistoffet i første linje.

"Prisen vil naturligvis spille ind i forhold til, om isatuximab på sigt får en plads i behandlingen af myelomatose i Danmark. Men først og fremmest bliver det et resultat af, om Medicinrådet vurderer, at isatuximab har en betydende merværdi," siger Niels Abildgaard.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?