WCLC-highlights: De største og vigtigste resultater fra den globale lungekræftkongres 2023
Årets lungekræftkongres, der fandt sted den 9. til den 12. september i Singapore, bød ikke på de helt store kioskbaskere, men studiet, der løb med de helt store overskrifter, overraskede mange. Her får du et overblik over de vigtigste resultater.
Det hører til sjældenhederne, at et kirurgisk studie løber med opmærksomheden under den globale lungekræftkongres WCLC. I år var det imidlertid sådan, det faldt ud. Og så endda noget så unikt som et randomiseret studie inden for kirurgisk behandling af lungehindekræft.
Da studiets førsteforfatter professor Eric Lim fra Royal Brompton Hospital i London præsenterede de endelige data fra MARS-2 ved Presidential Symposium under WCLC 2023 (abstract #PL03.10), var konklusionen klar:
Patienter med resektabel mesoteliom har ikke gavn af kirurgi plus kemoterapi sammenlignet med kemoterapi alene. Tværtimod. Det kirurgiske indgreb forværrer den samlede overlevelse, øger incidensen af alvorlige bivirkninger og påvirker patienternes livskvalitet negativt. Derfor bør patienterne ikke fremadrettet tilbydes operation, lød det.
Resultatet skabte stor debat. Herhjemme var Jesper Ravn, cheflæge på Rigshospitalets afdeling for hjerte- og lungekirurgi, dog hurtig til at mane til besindelse. Han mente langt fra, at de engelske data uden videre kunne oversættes til danske forhold.
”I MARS-2 ser vi en 30-dages mortalitet på 3,8 procent og en 90-dages mortalitet på 8,9 procent. Til sammenligning ligger tallene i Danmark på henholdsvis 0 og 0,5 procent. Det siger noget om den kirurgiske kvalitet og patientudvælgelsen, og den store forskel i mortalitetsraterne betyder, at vi ikke kan overføre de engelske data til en dansk kontekst,” sagde han til Onkologisk Tidsskrift.
De endelige resultater havde været ventet med spænding, lige siden forgangsstudiet MARS-1 blev publiceret i The Lancet i august 2011. MARS-1 indikerede, at radikal kirurgi gjorde mere skade end gavn hos patienter med resektabel mesoteliom. På baggrund af disse data igangsatte den engelske forskningsgruppe det ambitiøse MARS-2, som skulle efterprøve fundene i et randomiseret setup.
Hele dækningen af kongressen kan findes på Onkologisk Tidsskrifts hjemmeside.
Manglende erfaring
Mesoteliom er en sjælden sygdom. I Danmark opereres omkring 30 patienter med mesoteliom om året. I MARS-2 blev knap halvdelen af de inkluderede patienter opereret på et lavvolumen center, hvor kirurgerne med al sandsynlighed ikke har haft megen erfaring med at operere mesoteliom. Det har påvirket udfaldet af studiet, vurderede Jesper Ravn.
”(…) Bliver en patient af denne type opereret på et center, hvor der ikke er et high-performance team, der har solid erfaring med mesoteliom, så vil man uundgåeligt tabe nogle patienter – og den kirurgiske udvælgelse vil ikke være ligeså skarp,” lød argumentationen.
Før det kan komme på tale at diskutere den kirurgiske praksis på området, skal data, ifølge Jesper Ravn, således konfirmeres i patienter opereret på højvolumencentre med en udredning og kirurgisk kvalitet, der matcher den danske.
Læs hele artiklen om MARS-2 her.
SCLC: Historisk flotte resultater
MARS-2 var ikke det eneste atypiske studie, der løb med opmærksomheden i år. Til internationale lungekræftkongresser plejer sessionerne om ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) at blive afholdt for fulde sale i de allerstørste auditorier, mens sessioner om småcellet lungekræft (SCLC) er hensat til de mindste auditorier for et begrænset antal tilhørere. I år forholdt det sig anderledes.
Sessionen ’Advancing Immunotherapy in ES-SCLC’ var flyttet til den største sal, som var fyldt til bristepunktet – og af gode grunde. Her blev der nemlig præsenteret historisk flotte data på en ny behandlingskombination til patienter med SCLC i udvidet sygdomsstadie (ES-SCLC).
Data var fra et randomiseret kinesisk studie (abstract #OA01.03) og viste, at patienter med ES-SCLC opnåede en meget signifikant overlevelsesgevinst, når de behandles upfront med PD-L1-antistoffet benmelstobart plus angiogenesehæmmeren anlotinib og kemoterapi (carboplatin og etoposid) sammenlignet med kemoterapi alene.
“Det er et tydeligt positivt studie. Navnlig overlevelsesgevinsten er helt enormt imponerende. I dag lever patienter med småcellet lungekræft af typen ES-SCLC jo typisk ikke meget mere end et år efter diagnosen, så vi er slet ikke vant til at se noget i denne her størrelsesorden. Det er stort, det her – og meget dejligt at se,” sagde overlæge Jens Benn Sørensen fra Rigshospitalets onkologiske afdeling umiddelbart efter at have set data præsenteret.
Efter en median opfølgningsperiode på 14 måneder havde patienterne i den eksperimentelle arm således en median progressionsfri overlevelse (PFS) på 6,9 måneder og en median samlet overlevelse (OS) på 19,3 måneder. Til sammenligning var den mediane PFS og den mediane OS i kontrolarmen henholdsvis 4,2 og 11,9 måneder.
Rejser flere spørgsmål
Data er uden tvivl imponerende, men studiet rejser en række spørgsmål, pointerede Jens Benn Sørensen. For eksempel afslører data intet om, hvorvidt det er benmelstobart, anlotinib eller en kombination af de to lægemidler, som bærer effekten på overlevelsen.
Et andet usikkerhedspunkt handler om, at studiet er gennemført med kinesiske patienter alene, samt at de to nye lægemidler er kinesisk udviklede lægemidler, som ikke hidtil er anvendt i Europa og USA.
”Det ville være godt at få et konfirmatorisk studie, som kunne bekræfte data. Og gerne et studie, der blev gennemført med i forvejen kendte præparater for at afgøre, om det er en klasseeffekt (…),” sagde Jens Benn Sørensen.
Læs mere om det kinesiske fase III-studie her.
NSCLC: Revolutionen er aflyst
Inden for behandlingen af NSCLC bød WCLC 2023 ikke på de helt store nybrud – og den næste store revolution lader vente på sig.
Sessionen ’Antibody Drug Conjugates: The Next Tsunami’ indikerede, at antistof-lægemiddelkonjugater (ADC) kan komme til at spille en betydelig rolle for patienter med lungekræft fremover.
Men om den nye lægemiddelklasse kommer til at revolutionere behandlingen – som vi har set det inden for brystkræft de senere år – er for tidligt at spå om på baggrund af de nuværende og typisk meget tidlige studier.
Læs mere om ’Antibody Drug Conjugates: The Next Tsunami’-sessionen her.
NSCLC: Mulig praksisændring for ALK+
Omend revolutionen udeblev, blev der stadig præsenteret interessante studier i NSCLC, som pegede på mulige fremtidige praksisændringer.
Et af disse studier var det observationelle studie BRIGHTSTAR (abstract #OA22.04), som viser, at det er sikkert og effektivt at tilføje lokal konsoliderende terapi (stråling, kirurgi eller begge dele) til ALK-hæmmeren Alunbrig (brigatinib) ved behandling af patienter med TKI-naiv, ALK+ metastatisk NSCLC.
Efter otte uger var sygdomsbekæmpelsesraten (SPR) 100 procent og den objektive responsrate (ORR) var 79 procent. PFS-raten for brigatinib plus lokal konsoliderende terapi (LCT) efter et, to og tre år var henholdsvis 94 procent, 80 procent og 66 procent. I BRIGHTSTAR blev disse data holdt op imod historiske data på brigatinib, som viste PFS-rater, der var markant lavere.
Edyta Marie Urbanska, lungeonkolog på Rigshospitalets onkologiske afdeling, overværede præsentationen og kaldte data for imponerende.
“Det er et meget interessant studie, som både viser, at det er muligt at kombinere metoderne, og at det faktisk giver flotte gevinster i nogle udvalgte patientgrupper. Hvis de data viser sig at holde stik, vil det være praksisændrende,” vurderede hun.
Forskerne bag BRIGHTSTAR planlægger at igangsætte et randomiseret studie, som skal undersøge effekt og sikkerhed af brigatinib plus LCT versus brigatinib alene.
Læs mere om BRIGHTSTAR her.
NSCLC: Kemoterapi på comeback-kurs
Et andet NSCLC-studie, der er værd at fremhæve, er FLAURA2, som blev præsenteret på Presidential Symposium. Det randomiserede fase III-studie har evalueret tyrosinkinasehæmmeren (TKI) Tagrisso (osimertinib) plus kemoterapi versus osimertinib alene til patienter med EGFR-muteret NSCLC i den adjuverende setting.
Data viser, at adjuverende osimertinib plus kemoterapi forbedrede PFS med 8,8 måneder sammenlignet med osimertinib alene. På tidspunktet for data-cutoff var OS-data ikke modne, og det fik Peter Meldgaard, overlæge på Aarhus Universitetshospitals kræftafdeling, til at trække i bremsen.
“Det er meget tidlige data, og derfor er der mange forbehold. Vi troede egentlig lige, at vi var sluppet for kemoterapi til patientgruppen, men hvis det viser sig, at PFS-forbedringerne er konsistente, og der også bliver påvist en overlevelsesfordel, kan det være et signal om, at tillæg af kemoterapi kan have en effekt for nogle,” sagde han.
Disse patienter kunne være patienter, som progredierer på osimertinib i første linje.
“(…) Her kunne man tænke rent hypotetisk, at kemoterapi kunne gå ind og slå kræftcellerne ihjel og på en måde nulstille kræften,” vurderede Peter Meldgaard.
Han pointerede dog, at studiet har en række svagheder og usikkerheder, som gør det vanskeligt at vurdere behandlingen meget skråsikkert. Læs mere om FLAURA-2 og Peter Meldgaards forbehold her.
NSCLC: KRAS-hæmmere i medvind
Endelig var der flere studier, der antydede, at selektiv KRAS-hæmning kan vise sig at blive en effektiv strategi i tillæg til andre typer behandling hos patienter med KRAS-G12C-muteret NSCLC.
Selektive KRAS-hæmmere har tidligere skuffet som monoterapi, men kombinationsstrategien viser lovende takter.