Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Endnu en immunterapi-kombi på vej til patienter med spiserørskræft

Opdivo (nivolumab) plus kemoterapi til førstelinjebehandling af patienter med ikke-operabel avanceret, recidiverende eller metastatisk spiserørskræft (ESCC) med et PD-L1-udtryk på mindst en procent, bliver nu anbefalet til godkendelse af EMA.

I sommer blev en lignende kombination godkendt i EU. 

EMA's anbefaling baserer sig på positive resultater fra fase III-studiet CheckMate-648, hvor kombinationen Opdivo plus fluoropyrimidin- og platinbaseret kemoterapi har vist signifikant forbedret samlet overlevelse (OS) sammenlignet med kemoterapi alene som førstelinjebehandling af voksne patienter med inoperabel fremskreden, recidiverende eller metastatisk ESCC med et PD-L1-udtryk på mindst en procent. Den gennemsnitlige OS for patienter behandlet med Opdivo og kemo var i studiet 15,4 måneder, mens den var 9,1 måneder for patienter, der kun fik kemoterapi (HR = 0,54).

Keynote 590

Derudover viste kombination en statistisk signifikant og klinisk meningsfuld forbedring i progressionsfri overlevelse (PFS), som var studiets primære endepunkt, og en klinisk meningsfuld stigning i objektiv responsrate (ORR). Sikkerhedsprofilen for Opdivo plus kemoterapi var i overensstemmelse med tidligere rapporterede undersøgelser.

Europa-Kommissionen skal nu træffe den endelige beslutning om EU-markedsføring af Opdivo plus kemoterapi mod PD-L1-positiv spiserørskræft.

Tidligere i år besluttede Medicinrådet at anbefale førstelinjebehandling med en anden PD1-hæmmer, nemlig Keytruda (pembrolizumab), i kombination med fluoropyrimidin- og platinbaseret kemoterapi til samme patientgruppe. Baggrunden var resultater fra fase III-studiet Keynote-590, som viser, at Keytruda-kombinationen forlængede OS for patienter med højt PD-L1-udtryk med cirka fire måneder i forhold til patienter, som alene fik kemoterapi alene. Den gennemsnitlige overlevelse hos patientgruppen er cirka ti måneder.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?