Leder på privathospital: Privat kræftbehandling er ikke kun for de velhavende

Privat kræftbehandling øger ikke uligheden, men er en hjælp til de få patienter, der har afprøvet al standardbehandling i det offentlige, mener Carsten Rytter, der er leder af kræftklinikken på privathospitalet AROS. Han peger på behandlinger, hvor der findes et evidensbaseret alternativ, som Medicinrådet endnu ikke har anbefalet.  

Det er bekymrende, når nogle kan købe sig til særlige behandlinger, mens andre ikke kan. Sådan lyder kritikken fra flere læger heriblandt Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), der frygter, at privat kræftbehandling øger uligheden.  

Det er dog langt fra tilfældet, mener Carsten Rytter, der er leder af kræftklinikken på privathospitalet AROS, der som det eneste danske privathospital tilbyder selvbetalt kræftbehandling.    

Han forklarer, at det langt fra er velhavende patienter, som har fået kræftbehandling på privathospitalet – eksempelvis nævner han de syv brystkræftpatienter, som han har behandlet med Enhertu (T-DXd).  

”Patienterne var et bredt udsnit af befolkningen. Tre patienter var enlige mødre, som skaffede midler gennem belåning i bolig og lån fra familie og venner. To patienter skaffede midler gennem indsamling på internettet og gennem forskellige organisationer. Det var altså ikke de mest velhavende,” siger Carsten Rytter.  

Han understreger samtidig, at alle patienter behandlet med T-DXd havde udtømt behandlingsmulighederne i det offentlige, inklusive muligheden for at indgå i forsøg og tilbud på de eksperimentelle afsnit. Samtidigt var alle patienter i god form og egnede til yderligere behandlinger. De havde alle sygdom, der havde spredt sig i kroppen, og to af patienterne havde kræft, der havde spredt sig til hjernen.

”Der var høj evidens for effekt hos HER2 3+ (HER2-high) brystkræft og senere også 2+ og 1+ (HER2 low). Ansøgningen i Medicinrådet lå til behandling i et år for hver af de to grupper, og begge grupper af patienter fik jo efterfølgende godkendt behandling i det offentlige og overgik naturligvis straks dertil,” siger Carsten Rytter.  

Kræver opbakning fra det offentlige  

Når Carsten Rytter behandler en kræftpatient på privathospitalet AROS, gør han det i samarbejde med en offentligt ansat onkolog, forklarer han. En patient kan ikke henvende sig og betale sig til en behandling uden at få opbakning fra en offentligt ansat onkolog. Det er nemlig den offentligt ansattes vurdering og anbefaling, som ligger til grund for, at behandlingen igangsættes, forklarer han.  

”Patienterne på AROS behandles på offentligt ansattes anbefaling både med hensyn til indikation for behandling, sygdomsstadium og patientens performance. Vi vurderer også selv patienten ved fremmødet, og om der er grundlag for at opstarte behandlingen,” siger Carsten Rytter.  

Han forklarer samtidig, at de på privathospitalet også har afvist patienter, selvom deres behandling blev anbefalet af den lokale onkolog, da de vurderede, at patienterne havde et for ringe helbred.

“Vi har også bremset patienter i videre behandling, hvis en løbende vurdering ikke gav indikation for at fortsætte. Vi er opmærksomme på, at vi bør være mere forsigtige, end det er nødvendigt i det offentlige,” siger Carsten Rytter.  

Intet incitament til overbehandling  

Carsten Rytter siger også, at de på AROS ikke har et økonomisk incitament til at vælge bestemte behandlinger, da de ingen avance har på medicinen.  

”Vi har endda brugt meget tid på at skaffe rabat hos medicinalfirmaerne, så patienterne kan få den billigere, men det er indtil videre kun lykkedes hos et enkelt firma,” siger han.  

Honoraret til personalet på AROS er heller ikke i den høje ende. Det koster 4.000 kroner for intravenøs behandling, hvilket inkluderer et gebyr til AROS samt honorar til anæstesipersonale og til onkologen, siger Carsten Rytter. Ifølge privatlægen er onkologens andel langt under halvdelen og inkluderer også forarbejde ved bestilling af medicin, kommunikation med patienten, tilstedeværelse under behandlingen og efterfølgende notat og plan.  

”Jeg har ligesom alle andre læger gode pensionsforhold, og jeg er ingenlunde afhængig af indtægterne. Min motivation er alene at give meget syge, men stadig friske, et veldokumenteret behandlingstilbud og chancen for et længere og bedre liv. Vi oplever en meget stor taknemmelighed og glæde over, at vores tilbud eksisterer,” siger Carsten Rytter, der er tidligere overlæge på Aarhus Universitetshospital.  

Er til fare for patienter  

Stod det til Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) bør det dog ikke være muligt at købe sig til kræftbehandling i Danmark. Der er nemlig en stor risiko for, at det kan belaste det offentlige sundhedsvæsen, at det er til fare for patienterne og fører til ulighed i sundhed.  

Det mener formanden for DSKO, Malene Støchkel Frank, der er overlæge på Klinisk Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital.  

”Ulighed er det, der bekymrer os allermest. Den opstår åbenlyst, når nogle kan købe sig til særlige behandlinger, mens andre hverken har økonomien til det eller ressourcerne til at tænke over, om der kunne være andre muligheder end det, de bliver tilbudt i det offentlige. Det skaber en skævvridning,” sagde hun til Onkologisk Tidsskrift i juni 2024.  

Belaster sundhedsvæsenet endnu mere  

En anden bekymring fra det faglige selskab er, at privatpraktiserende onkologer kan finde på at tilbyde kræftbehandlinger med høj toksicitet og lav effekt, hvilket kan resultere i svære bivirkninger hos patienterne, som det offentlige så må håndtere. Det kan belaste sundhedsvæsenet.

Det er dog ikke tilfældet, mener Carsten Rytter, der forklarer, at privathospitalet ikke tilbyder svært belastende behandlinger, da de ikke er gearet til at håndtere dem.  

”Det må foregå på de offentlige afdelinger. Og de patienter, vi har behandlet med for eksempel T-DXd, har vi fulgt dem i hele deres forløb, og der har kun været en enkelt indlæggelse i offentligt regi efterfølgende, som dog skyldtes progression af kræften,” siger han og fortsætter:  

“Vi har hos flere patienter konsulteret den lokale onkolog i tvivlstilfælde. Det offentlige har således for vores patienter ikke haft store udgifter, tværtimod har man sparet de meget dyre behandlinger.”

I løbet af omtrent 25 år har Carsten Rytter behandlet cirka 25 patienter på privathospitalet AROS, hvoraf otte af dem er blevet behandlet med T-DXd. Carsten Rytter og AROS har behandlet syv til otte kræftformer, herunder modermærkekræft, hjernekræft, hovedhalskræft, lungekræft og brystkræft. Antallet af henvendelser har dog taget til de seneste år.  

Få behandling gennem fondspuljer  

I stedet for at lukke ned for det nuværende samarbejde mellem det offentlige og det private, mener Carsten Rytter, at DSKO burde bruge kræfterne på at sikre, at kvaliteten og rammerne er gode, så man er sikker på, at der ikke opstår de skrækscenarier, som det faglige selskab frygter.  

”Man kan blandt andet arbejde på, at egnede patienter får behandlingen finansieret helt eller delvist fra fondspuljer etableret af eksempelvis Kræftens Bekæmpelse, så den enkelte patient ikke skal betale det fulde beløb selv,” siger han.

Carsten Rytters forslag går på, at det er den offentligt ansatte onkolog og patienten, der skal søge fondspuljen, når alle standardbehandlinger og eksperimentelle behandlinger i det offentlige er udtømte.