Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nyt samarbejde skal flytte immunterapi-forskning hurtigere frem

Niels Ødum

Et nyt forskningssamarbejde mellem Region Hovedstadens hospitaler og Københavns Universitet skal sikre, at forskningsresultater inden for immunterapi i højere grad når ud til patientbehandlingen.

Samarbejdet har fået navnet CAG in Cancer immunotherapy (CAGci) og er en af flere såkaldte clinic academic groups (CAG’s), som forskningsakademiet Copenhagen Health Science Partners har lanceret.

CAGci ledes af professor Inge Marie Svane, som er  overlæge og leder af Herlev Hospitals Center for Cancer Immune Therapy (CCIT), og professor Niels Ødum fra Department of Immunology and Microbiology på Københavns Universitetet.

Inge Marie Svane, håber, at det nye samarbejde vil give en bedre synergi mellem hospitalerne og universiteterne, som vil betyde, at forskningen flyttes hurtigere fremad.

”Vi på hospitalerne kan fortælle forskerne på universiteterne, hvilke problemer vi står med i klinikken, og så kan de prøve at hjælpe os. Hospitalerne har en masse materiale fra biobanker og databaser, mens universiteterne har f.eks. teknologi og knowhow, som vi ikke har. I sidste ende skal det tættere samarbejde gerne resultere i, at vi hurtigere opnår resultater og hurtigere får dem implementeret som en del af behandlingen,” siger Inge Marie Svane.

Grunden til, at Copenhagen Health Science Partners har valgt at nedsætte en CAG på immunterapiområdet er, at det stadig er et relativt nyt område i kræftbehandlingen, som vokser ekspansivt.

”Efter, at vi har fået immunterapi ind som en del af standardbehandlingen, er det åbenlyst, at der er mange ubesvarede spørgsmål, der ikke er fundet svar på i de store kliniske forsøg, som industrien har kørt,” siger Inge Marie Svane.

Søger svar på grundlæggende spørgsmål

Ud fra de overordnede kliniske spørgsmål, der stadig mangler at blive besvaret vedrørende immunterapi, har Inge Marie Svane defineret nogle forskningsområder for CAGci og har etableret otte arbejdsgrupper, som skal forsøge at svare på de forskellige spørgsmål ved at samarbejde på tværs.

De definerede forskningsområder tager udgangspunkt i nogle grundlæggende spørgsmål, som f.eks., hvordan man kan forudsige bivirkninger ved immunterapi, og hvordan de håndteres bedst muligt, fortæller Inge Marie Svane.

”Det er nogle ret ’basic’ spørgsmål, vi står med, men det kræver, at nogle retter fokus mod dem og får indhentet de data, der skal til, for at få besvaret dem. F.eks. ved vi stadig ikke præcis, hvilke patienter som har gavn af immunterapi, og hvad vi skal gøre med dem, som ikke har gavn af behandlingen. Vi har brug for nogle biomarkører for at vi bedre kan forudsige, hvem der skal have tilbud om de her behandlinger – som jo er dyre,” siger hun.

I den forbindelse er man også nødt til at indhente viden om, hvordan det går ’virkelighedens patienter’, påpeger Inge Marie Svane.

”Den viden, vi har fra de store forsøg fra medicinalindustrien, er primært, at når du tager et højt selekteret patientmateriale, har så og så mange effekt af behandlingen. Men de patienter, som vi behandler i virkeligheden, ligner slet ikke forsøgspatienterne. Det er faktisk kun under halvdelen af dem, vi behandler, som ville kunne indgå i studierne. Derfor er vi nødt til at indhente viden om, hvordan det går for virkelighedens patienter,” siger hun.

Også det tekniske kommer i fokus i CAGci’s arbejde, f.eks. i form af de rette evalueringsværktøjer.

”Vi bruger meget CT- eller PET/CT-scanning, men de er ikke særlig gode til at måle virkningen af immunterapi, fordi PET-delen både lyser op, når patienten progredierer, og når der kommer inflammation af immunreaktionen. Så vi har brug for et værktøj, der kan adskille sygdomsprogression og effekt,” siger Inge Marie Svane.

I begyndelsen af immunterapiens indtog i kræftbehandlingen blev den udelukkende brugt til patienter med metastatisk sygdom, hvor den også stadig spiller den største rolle. Men immunterapien er efterhånden stille og roligt begyndt at rykke frem i behandlingen. Det gælder endnu fortrinsvist for immunterapiens gennembruds-sygdom, modermærkekræft, hvor PD1-hæmmeren Opdivo (nivolumab) for nylig blev EU-godkendt (https://onkologisktidsskrift.dk/behandlinger/hudkraeft/863-opdivo-eu-godkendt-som-adjuverende-behandling-af-modermaerkekraeft.html) som adjuverende behandling (det vil sige tilbagefalds-forebyggende efter operation). Derfor skal noget af arbejdet i CAGci også handle om, hvornår man flytter patienterne fra kirurgisk til medicinsk regi, og hvordan man bedst følger disse patienter, oplyser Inge Marie Svane.

Otte tværfaglige arbejdsgrupper

Den 27. august holdt CAGci sit første møde, hvor der blev sat navne på de nøglepersoner, som skal lede de otte arbejdsgrupper. I løbet af den kommende måneds tid skal gruppernes ledere definere delmål for, hvad vil de opnå, og hvem de gerne vil have med i deres tværdisciplinære team for at kunne opnå målene.

De midler, der er givet fra universitetets og regionens side, er primært til at drive CAGci. Konkret betyder det f.eks., at Inge Marie Svane kan ansætte en forskningskoordinator, der skal hjælpe med at drive samarbejdet, og at man kan afholde nogle møder og workshops. Desuden er der givet penge til, at CAGci kan starte tre ph.d.’er op, hvor det første år er betalt af universitetet og regionen.

Det er allerede nu aftalt, at Danmarks Tekniske Universitet, DTU, også går med i samarbejdet, hvor de indgår med deres ekspertise i bioinformatik. Inge Marie Svanes ambition er også, at den danske forskning i immunterapi ikke skal være et lukket hovedstadsprojekt. Mange af de områder, Inge Marie Svane mener, der skal arbejdes på i CAGci, går igen i CCITs nationale projektplaner i regi af Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC), fortæller hun.

”Nogle af spørgsmålene kan vi besvare regionalt i CAGci, andre kører vi nationalt i DCCC-regi. Mange af de midler, vi søger, er politisk bestemt, og derfor er vi nødt til at arbejde inden for de rammer, politikerne sætter op. Men det er ikke afgørende, i hvilket regi pengene er afsat, så længe det, vi laver, er væsentligt for området,” siger Inge Marie Svane.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?