Regionerne vil - endelig - sikre billeddiagnostik til kræftpatienter med vage symptomer
Danske Regioner vil nu sikre, at praktiserende læger i alle regioner er klar over, at de kan henvise patienter med vage symptomer, der kan skyldes kræft, til bl.a. CT-scanning. Det var en del af Jo før, Jo bedre-aftalen fra 2014.
Initiativet fra Danske Regioner kommer, da praktiserende læger har oplevet ikke at have haft muligheden eller at få afvist deres henvisninger CT-scanning til denne patientgruppe.
Det er bl.a. blevet afdækket i en rapport fra Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, 2019, som bl.a. viste, at det på nogen sygehuse ikke var muligt at få hjælp til udredningen af patienter med vage symptomer fra lungerne via en CT-scanning.
Det er dog omtrent halvdelen af alle kræftpatienter, som ikke passer ind i et kræftpakkeforløb eller diagnostisk pakkeforløb med garanterede udredningstider, når de møder op hos egen læge med vage symptomer. Det skaber en lang periode fra første møde med sundhedsvæsenet til kræftdiagnose, som bl.a. er dokumenteret med kræft i abdomen og æggestokkræft, og så har muligheden været diskuteret i forbindelse med udredning af lungekræft.
Derfor har repræsentanter for praktiserende læger, herunder PLO og Kræftens Bekæmpelse, efterlyst bedre udredningsmuligheder.
Formodningen er, at man vil finde kræften tidligere, og det vil øge overlevelsen for kræftpatienter, hvis praktiserende læger får mulighed for at udrede denne patientgruppe – omtalt som ’gruppe 3’ - ved at henvise direkte til CT-scanning af abdomen og thorax fremfor den upræcise røntgenundersøgelse.
”Det vil være et stort fremskridt, hvis praktiserende læger på landsplan får mulighed for at henvise deres patienter direkte til CT-scanning. De kender patienterne bedst og ved bedst, hvornår en patient bør undersøges med en CT-scanning. Sådan en mulighed vil kunne løfte kræftoverlevelsen i Danmark betydeligt. Så må vi tage udfordringen i at finde ud af, hvem og hvornår i en efteruddannelse,” udtalte Frede Olesen til Onkologisk Tidsskrift sidste år. Han er lektor emeritus ved Aarhus Universitet og tidligere leder af Forskningsenheden for almen praksis på Aarhus Universitet og formand for Kræftens Bekæmpelse.
Kommentaren faldt, efter at lederen af Dansk Lunge Cancer Register, Erik Jakobsen, opfordrede til, at man gav praktiserende læger mulighed for at henvise gruppe 3-patienter direkte til CT-scanning.
Intet nyt i muligheden
Danske Regioner svarer dog over e-mail, at almen praksis reelt har haft henvisningsmulighederne siden implementeringen af ’Jo før, Jo bedre’, men det ikke har været tydeligt for dem. Det skal ændres med en fællesindgang på Sundhed.dk (se bunden af artiklen).
”I forbindelse med udmøntningen af ’Jo før, jo bedre’ er der i alle regioner indgået aftale om direkte henvisning fra almen praksis til CT af thorax og CT/ultralyd af abdomen. [VIVE] har imidlertid i to rapporter peget på, at de praktiserende læger mangler overblik over deres muligheder for at undersøge og henvise patienter, som ikke passer ind i kræftpakkerne,” skriver regionerne.
Danske Regioners arbejdsgruppe har været inde og afdække, om der i systemet har været disse henvisningsmuligheder.
”Afdækningen viser, at der i alle regioner har været mulighed for at henvise til radiologiske undersøgelser for denne patientgruppe, men at der kan være forskelle i ventetiderne og på, hvor synlige udredningsmulighederne er for almen praksis. Derfor er det et vigtigt formål med den nye fællesregionale tilgang at sikre synlig og ensartet information til almen praksis i hele landet – hvilket også lokalt kan indebære nye henvisningsmuligheder,” skriver regionerne over en e-mail.
En kulturændring
Problemet ligger dog ikke kun hos almen praksis eller i synligheden af henvisningsmulighederne, svarer én af forfatterne til de to omtalte VIVE-rapporter. Det handler også om kulturen på de radiologiske afdelinger.
”Det er ikke alle praktiserende læger, der har haft muligheden, når det kommer til stykket, da der også er radiologer og radiologiske afdelinger, som ikke accepterer henvisninger til CT-scanning af patienter fra gruppe 3, fordi de ikke mener, at begrundelsen eller mistanken er væsentlig nok,” siger Amalie Martinus Hauge, seniorforsker på VIVE.
II én af rapporterne beskriver hun og medforfatteren nogle af de interviewede radiologers reaktion på henvisninger af patienter fra gruppe 3:
”En interviewet radiolog mener eksempelvis, at de billeddiagnostiske undersøgelser, som bestilles af alment praktiserende læger på baggrund af en vag mistanke om alvorlig sygdom, tager plads fra patienter, som ”faktisk er syge”. Ligeledes mener en læge fra en udredningsenhed, at de alment praktiserende læger burde være bedre til at stoppe op og turde at sige: ”Lad os lige vente 14 dage og se, hvad der sker”. I en anden radiologisk afdeling opfordrer de derimod de alment praktiserende læger til at henvise patienter, så snart de får en fornemmelse af, at noget er galt.”
De fortsætter:
”Der lader på baggrund af interviewene til at være en tendens til, at billeddiagnostikere mener, at de alment praktiserende læger henviser for mange patienter. Mange steder mener de ikke at have kapacitet til at håndtere det voksende antal undersøgelser.”
Manglende ressourcer
Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, afviste desuden overfor Jyllands-Posten, august 2021, at give praktiserende læger mulighed for at henvise patienter med vage symptomer fra lungerne direkte til fulddosis CT-scanning af thorax, da det ville overskride de radiologiske afdelingers kapacitet.
”Men vores undersøgelseskapacitet er presset, og vi kan ikke bare åbne sluserne for f.eks. CT-scanninger, som er både dyre og på grund af en høj dosis stråling potentielt udsætter patienten for en risiko,” sagde han.
Onkologisk Tidsskrift har tidligere regnet på, hvad der ville ske, hvis alle i gruppe 3 med vage symptomer fra lungerne blev henvist til fulddosis CT-scanning med kontrast.
Udregningen peger på, at det vil kræve seks gange så mange CT-scanninger fra 10.000 til cirka 60.000 scanninger. Og det er bare for lungekræft. Dertil kommer alle de andre kræftformer, hvor en CT-scanning også vil være aktuelt.
Danske Regioner: Måske en ekstra-belastning
Spørgsmålet er så, om der reelt vil ske en ændring i udredningsmulighederne for denne patientgruppe, eller om radiologiske afdelinger vil omvisitere flertallet af gruppe 3 til røntgenundersøgelse og bevare ressourcer til de mest påtrængende, som det er indikeret i VIVE-rapporten.
Danske Regioner mener dog ikke, at det bliver tilfældet.
”Den fællesregionale tilgang skal sikre, at gruppe 3-patienter over hele landet har de samme udredningsmuligheder, og at de er synlige for de praktiserende læger. Vi ved ikke præcist, hvad tilgangen kommer til at betyde for antallet af undersøgelser,” skriver regionerne og fortsætter:
”På den korte bane kan kortere svartider lægge pres på en i forvejen udfordret billeddiagnostisk kapacitet. Men eftersom gruppe 3-patienterne allerede ses i udredningsprogrammer på sygehusene i dag, kan mere synlige, direkte henvisningsmuligheder med relativt korte svarfrister tilskynde til, at flere patienter får den rette udredningsvej første gang. ”
”Derfor vil anbefalingerne ikke nødvendigvis udfordre kapaciteten på længere sigt. Ikke desto mindre kan det ikke udelukkes, at en øget synlighed og italesættelse af gruppe 3-patienter som kategori kan øge efterspørgsel på billeddiagnostiske ydelser og – kombineret med kortere svartider – presse kapaciteten yderligere.”
Onkologisk Tidsskrift: Hvordan vil regionerne sikre, at gruppe 3-patienter, der er henvist af egen læge til CT-scanning af thorax, generelt ikke bliver omvisiteret til røntgenundersøgelse i stedet?
”Den fællesregionale tilgang til gruppe 3-patienter er blevet udarbejdet af en faglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra almen praksis og hospitaler i alle fem regioner. Arbejdsgruppen har udarbejdet en forløbsbeskrivelse, hvor indikationerne for hver af de billeddiagnostiske undersøgelser er beskrevet. De billeddiagnostiske afdelinger skal fortsat være med til at vurdere, om undersøgelsen er den relevante for den enkelte patient – bl.a. i forhold til om gevinsten ved undersøgelsen står mål med den stråling, som patienten udsættes for, jf. strålebeskyttelseslovgivningen.”
Her bliver det vigtigt at monitorere og følge op på, om henvisningsmulighederne rent faktisk bliver praktiseret af både praktiserende læger og radiologiske afdelinger, siger Amalie Martinus Hauge.
”Overordnet synes jeg, at indsatsen denne gang afspejler et grundigt forarbejde, og at der virkelig er indarbejdet mange af de kritikpunkter, der er blevet rejst. Men hvis man vil være sikker på, at de gode initiativer denne gang får den ønskede effekt, så bør man følge op og monitorere, hvordan henvisningsmulighederne rent faktisk bliver brugt af praktiserende læger og på om de bliver afvist af de radiologiske afdelinger,” siger Amalie Martinus Hauge og slutter:
”Hvis man som praktiserende læge oplever at få afvist en henvisning til CT-scanning tre gange, kan det gøre, at man ikke henviser til den undersøgelse en fjerde gang. Det kan give en ændring i henvisningsadfærd hos praktiserende læger. Så det er både almen praksis og de radiologiske afdelinger, hvor man skal følge op.”
Danske Regioner skriver i en pressemeddelelse, at der på sigt skal ske en eller anden form for vidensopsamling, men hvad vidensopsamlingen nærmere består i, udpensles ikke.
Onkologisk Tidsskrift har spurgt Danske Regioner, om der er planer om at monitorere eller følge op på, om de radiologiske afdelinger efterlever henvisningsmulighederne fra almen praksis.
Regionerne er ikke vendt tilbage inden deadline for artiklen.
Links til regionernes forløbsbeskrivelser for gruppe 3:
