Skip to main content

 

Samfund

Real world evidence er for alvor ved at blive en del af EMA's fundament

Der er sket meget, siden EMA’s medicinske direktør Steffen Thirstrup i 2023 meldte ud, at agenturet i højere grad skulle producere og inkludere real world evidence (RWE) i godkendelsen af ny medicin. Flere RWE-projekter er skudt i gang, blandt andet har EMA for nylig givet grønt lys til at samle sundhedsdata fra sundhedsregistre og patientjournaler på tværs af europæiske grænser. 

DSKO fraråder regeringen at tillade aktiv dødshjælp

Regeringen får i dag anbefalinger fra omdiskuteret udvalg til, om Danmark skal tilbyde aktiv dødshjælp eller ej. Udvalget vil tilsyneladende anbefale en form for aktiv dødshjælp. Døende har dog ikke brug for at blive slået ihjel – de har brug for bedre støtte og palliation i deres sidste tid, skriver Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) som reaktion på nyheden.

Sophie Løhde lover at forebyggelse kommer med i endelig Kræftplan V

Forebyggelse indgår ikke i Sundhedsstyrelsens oplæg til Kræftplan V, men det er der en god grund til, forklarer Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen. Sophie Løhde lover dog, at forebyggelse vil indgå i den endelige Kræftplan V.

Mangel på patologer forsinker udredningen af kræft

De danske patologer er så udfordrede på kapacitet, at det er vanskeligt og til tider umuligt at overholde svartiderne i kræftpakkeforløbene – også selvom kræftudredning er øverst på patologernes to do-liste. De forsinkede svar på kræft- og rutineprøver kan være livstruende for de patienter, der venter på dem.

Professor reagerer på manglende indsats: Der skal ske noget radikalt nyt med palliationen i Danmark

Palliationsprofessor Mogens Grønvold tror ikke længere på, at en oprustning og udbygning af palliative teams og hospicer vil løse de massive og årelange udfordringer med manglende adgang til specialiseret palliation. I stedet mener han, at udbygningen af palliationen i langt højere grad skal foregå i det øvrige sundhedsvæsen – blandt andet på de kardiologiske, nefrologiske, neurologiske og lungemedicinske hospitalsafdelinger.

Camilla Qvortrup valgt som ny DMCG-formand

Overlæge Camilla Qvortrup fra Rigshospitalets kræftafdeling overtager stafetten som DMCG-formand efter Michael Borre, der har siddet på posten i 12 år. Det er med stolthed og ydmyghed, at jeg påtager mig formandskabet, skriver Camilla Qvortrup.

Tidligere Medicinrådsmedlem: Manglende politisk ramme skaber forvirring og uens beslutninger i Medicinrådet

Leif Vestergaard Pedersen, tidligere medlem af Medicinrådet og nuværende formand for Det Etiske Råd, mener, at den måde, Medicinrådet arbejder på, bør reformeres. Ifølge ham lider rådet under uklare politiske rammer for sit arbejde, og det kan føre til uensartede beslutninger og unødigt brug af ressourcer. Han argumenterer for, at regionspolitikere bør give rådet en tydelig vejledning, så beslutningerne kan træffes med en mere gennemsigtig og politisk forankret prioritering.

Nyt makkerpar i spidsen for Medicinrådet

Danske Regioners bestyrelse har torsdag udpeget cheflæge ved Aalborg Universitetshospital Birgitte Klindt Poulsen som ny forperson for Medicinrådet fra 1. februar 2025. Samtidig bliver vice- og centerdirektør ved Rigshospitalet Jannick Brennum ny næstforperson.

Alvorlige sygdomme underfinansieres: Få danske eliteforskere sidder på forskningsmidlerne

Støtten til forskning i sygdomme som tarmkræft, KOL, bulimi, blodprop i hjertet, iskæmisk stroke og kronisk nyresygdom får en markant mindre bid af de danske forskningsmilliarder i forhold til deres sygdomsbyrde end andre sygdomme. Samtidig sidder en lille gruppe af danske eliteforskere på mere end halvdelen af midlerne.