Behandlinger
Nye behandlingsmuligheder til patienter med metastatisk bryst- og tarmkræft har en fremtrædende placering i det videnskabelige program for ASCO 2022. Her giver danske eksperter deres bud på, hvilke studier inden for de største kræftformer det er værd at holde øje med i år.Kræftramte og deres pårørende har været med til at lave Københavns nye kræfthandleplan
Ud over fagpersoner og interessenter har man aktivt inddraget kræftramte borgere og deres pårørende i udarbejdelse af Københavns Kommunes nye kræfthandleplan, som forventes offentliggjort til august.
Kræftpatienter med psykiske lidelser overses ofte i almen praksis
Når mennesker med psykiske lidelser får kræft, bliver sygdomme ofte først diagnosticeret ved akut indlæggelse frem for via almen praksis, sammenlignet med patienter uden psykisk sygdom. Det kan være med til at forklare den dårligere prognose for overlevelse, som disse patienter har.
Behandlingen af senfølger efter kræft hænger i en tynd tråd i Region Midtjylland
Når året rinder ud, er der ikke flere penge til at drive Aarhus Universitetshospitals Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne, og der er ingen planer for, hvordan klinikken skal finansieres fremover. Regionen risikerer at miste sin førerposition inden for håndtering af senfølger efter kræft, advarer klinikkens leder Peter Christensen.
Mange får unødvendige behandlinger på grund af lægers skræk for klager
En ud af fire læger siger, at de på grund af bekymring for at få en klage - enten dagligt eller ugentligt - bestiller undersøgelser som eksempelvis scanninger, der ikke er lægefagligt begrundede. Og knap en ud af seks læger siger, at de ordinerer en behandling, som ikke er nødvendig ud fra et lægefagligt synspunkt.
Kræftramte københavnere efterlyser hjælp til at navigere på sundhedsområdet
Ud over fagpersoner og interessenter har man aktivt inddraget kræftramte borgere og deres pårørende i udarbejdelse af Københavns Kommunes nye kræfthandleplan, som forventes offentliggjort til august.
Får man en kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD) i barndommen, stiger risikoen for kræft sammenlignet med baggrundsbefolkningen.
Et stigende antal kræftpatienter får sekundært til deres kræftsygdom en kardiologisk diagnose – både fordi de lever længere, men også på grund af de mange, nye behandlingsmuligheder. Derfor er et tættere samarbejde mellem onkologerne og kardiologerne også et opprioriteret område.
Siden nytår har Medicinrådet haft mulighed for at give en betinget anbefaling af et nyt lægemiddel.