Behandlinger
Kolorektalkræft øger risikoen for graviditetskomplikationer
Kvinder, som har haft kolorektalkræft, har en øget risiko for at få komplikationer i forbindelse med graviditet senere i livet. Det gælder særligt svangerskabsforgiftning og akut kejsersnit.
Færre ansøgninger om eksperimentel behandling
Sundhedsstyrelsens rådgivende panel har i 2022 vurderet en femtedel færre patientsager om muligheden for eksperimentel behandling end året før, viser ny årsrapport. Det afspejler en generel tendens til, at antallet af sager om rådgivning i eksperimentel behandling falder.
Protein kan potentielt forudsige effekten af immunterapi
Proteinet Ambra1 har stor betydning for, hvordan immunforsvaret opfører sig overfor kræft og kan potentielt forudsige, hvilke patienter med modermærkekræft der har gavn af immunterapi.
Større fokus på følger og behandling i nyt pakkeforløb for gastrointestinal kræft
Sundhedsstyrelsen har opdateret pakkeforløbet for kræft i spiserør og mavesæk, der byder på ændringer af forløbstider og et større fokus på følger til kræftsygdommen og behandling, som blandt andet spise- og ernæringsproblemer.
Nyrekræft-onkolog skuffet: Medicinrådet afviser endnu en kombinationsbehandling af nyrekræft
Endnu en tyrosinkinase- og immun-checkpoint-hæmmer (TKI+IO) kombination afvises af Medicinrådet mod metastatisk nyrekræft. Denne gang er det Cabometyx (cabozantinib) og Opdivo (nivolumab), som ikke bliver godkendt, og det er yderst skuffende, mener Niels Fristrup, der er nyre-onkolog.
Nej til kombinationsbehandling mod lymfeknudepositiv ER+/HER2-brystkræft
Der er risiko for alvorlige og potentielt dødelige bivirkninger ved behandling af Verzenios (abemaciclib), som venøs tromboemboli (VTE) og pneumonitis. Derfor kan Medicinrådet ikke anbefale adjuverende behandling med Verzenios i kombination med endokrin behandling mod lymfeknudepositiv ER+/HER2-brystkræft.
Særlig undertype af lungekræft kan måske snart betegnes som kronisk sygdom
De seneste årti er der sket markante fremskridt inden for behandlingen af ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft, der især rammer yngre personer, som ikke tidligere har røget. Udviklingen er så markant, at det, ifølge lungeonkolog Edyta Maria Urbanska, ikke er utænkeligt, at kræftformen fremadrettet vil blive betegnet som en kronisk sygdom.
Danske eksperter: Kunstig intelligens har lang vej endnu
Ifølge flere eksperter og forskere har kunstig intelligens et stort potentiale særligt indenfor billeddiagnostikken og lungekræft. Der er dog stadig en del vej igen, lyder det fra danske eksperter, der peger på, at den store omtale og forventninger til teknologien både kan være godt og ondt.
Forskning: Kæmpe potentiale i at udnytte placebo-effekten bedre
Placeboeffekten er en reel effekt, der i supplement til den øvrige behandling kan mindske sygdomsfølelse og resultere i bedre effekt af behandling. Ny analyse fra Den Lægefaglige Tænketank ATLAS samler seneste viden om placebo- og noceboeffekt.
Forskere finder årsag til hjerteskader grundet kræftmedicin
Engelske forskere har fundet den sandsynlige årsag til, at nogle kræftbehandlinger skader hjertet. I en ny undersøgelse har de identificeret en række proteiner i blodet, der er forbundet med en øget risiko for at udvikle hjertesygdomme, og som også påvirkes af nogle kræftlægemidler.
Stamcellebehandling har potentiale for kræftpatienter med beskadigede spytkirtler
Stamceller kan forbedre kræftpatienters spytfunktion, viser forskning fra Rigshospitalet. Fundet efterprøves nu i et randomiseret studie, som kan få stor betydning for den voksende gruppe mennesker, der får beskadiget deres spytkirtler som en bivirkning til strålebehandling.
Region Sjælland søsætter stråleterapi med brug af kunstig intelligens
Kræftpatienter i Region Sjælland kan nu få en mere individuelt tilpasset stråleterapi ved hjælp af kunstig intelligens. I første omgang kommer det patienter med kræft i bækkenregionen til gode som prostata- og blærekræft, da potentialet for en mere præcis og skånsom behandling her er særligt stort.
Black Box installeres på flere operationsstuer på Rigshospitalet
En såkaldt OR Black Box, der registrerer alt, hvad der sker i lokalet, installeres nu på seks operationsstuer på Rigshospitalet, blandt andet i Center for Kræft og Organsygdomme. Boksene skal styrke læring, arbejdsglæde og patientsikkerhed.
