Skip to main content

 

Nye data for Medicinråds-afvist behandling af avanceret nyrekræft 

ASCO GU:Efter mere end fem års opfølgning fortsætter kombinationen af Opdivo (nivolumab, NIVO) og Cabometyx (cabozantinib, CABO) med at demonstrere forbedrede overlevelsesdata sammenlignet med sunitinib i første linje mod avanceret nyrecellekarcinom (aRCC). Behandlingen blev for nyligt afvist af Medicinrådet.

Nye overbevisende resultater fra CheckMate 8HW kan potentielt blive praksisændrende

ASCO GI: Kombinationsterapi med Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab) forbedrer den progressionsfri overlevelse (PFS) signifikant ved metastatisk kolorektalkræft (mKRC) med høj mikrosatellit instabilitet (MSI-H) eller defekt mismatch-reparationssystem (dMMR) sammenlignet med nivolumab alene. Studiet taler stærkt for at anvende dobbelt-immunterapi til patientgruppen, siger cheflæge Lars Henrik Jensen.

Nye RUBY-data: Over halvdelen er potentielt kureret for livmoderkræft

ASCO: Efter fire år er mere end halvdelen af patienterne med fremskreden dMMR/MSI-H livmoderkræft, som modtog behandling med Jemperli (dostarlimab) og kemoterapi i RUBY-studiet, fortsat i live uden sygdomsforværring. En såkaldt ’mixture cure model’ estimerer, at 54 procent af patienterne potentielt er kureret.

Overlæge er håbefuld: Studier viser vejen til bedre Lu-PSMA-617-behandling ved mCRPC

ASCO GU:Danske prostata-onkologer vil gerne bruge Lutetium 177-PSMA-617 (Lu-PSMA), når en mCRPC-patient har udtømt sine behandlingsmuligheder. Lægemidlet er godkendt af EMA, men producenten har endnu ikke søgt Medicinrådet, og lægemiddelkomiteen afslår nu de individuelle ansøgninger, fortæller overlæge Peter Meidahl Petersen. Ny viden giver dog fornyet håb. 

Overlæge om banebrydende SCLC-resultat: Dette varsler en ny æra inden for småcellet lungekræft

ASCO:Den bispecifikke antistofbehandling Imdelltra (tarlatamab) ligner en historisk milepæl og ny æra inden for småcellet lungekræft (SCLC), siger overlæge Seppo W. Langer. Behandlingen forlænger overlevelsen markant i anden linje og er samtidig mere tålelig end kemoterapi hos patienter, hvis sygdom er progredieret på platinbaseret behandling. Vi havde aldrig drømt om at se sådan et resultat, siger Seppo W. Langer, der selv har bidraget til studiet.

Overlæge om femårsdata fra CROWN-studiet: Jeg har aldrig set noget lignende

ASCO:  Den fyldte sal på kræftkongressen ASCO gav en ekstra runde klapsalver, da nye data fra CROWN-studiet viste, at flertallet af lungekræftpatienterne havde overlevet fem år på Loviqua (lorlatinib) uden sygdomsprogression. Median progressionsfri overlevelse (PFS) var dermed ikke nået. Det er første gang, at det er set inden for avanceret lungekræft.