Tarmkræft
Skræddersyet kræftforløb nedsætter antallet af genindlæggelser og komplikationer markant
Kortere indlæggelser, færre genindlæggelser og færre alvorlige komplikationer. Det er det foreløbige resultat af en skræddersyet kræftbehandling ved hjælp af sundhedsdata og kunstig intelligens i Region Sjælland.
Proteiner i godartede tarmpolypper afslører risikoen for tarmkræft
Danske forskere har udviklet en metode til at forudsige risikoen for tarmkræft hos personer, som får fjernet godartede polypper (adenomer) i forbindelse med tarmkræftscreeningen. Ved at kortlægge adenomets samlede proteinmængde – også kaldet proteomet – kan de med stor sikkerhed forudsige, om patienten med tiden vil udvikle tarmkræft.
Forskere: Udredning for tarmkræft kan foregå i almen praksis uden risiko for ekstra spredning
Der er større sandsynlighed for, at tarmkræft diagnosticeres, hvis praktiserende læger står for den indledende udredning, fremfor hvis hospitalets diagnostiske enheder gør det. Det viser et dansk registerbaseret studie, som samtidig konkluderer, at der ikke er forskel i sygdomsstadier ved diagnose på de to tilgange.
Danske forskere bidrager til EU-projekt om at forbedre tarmkræftscreeningen
En blodprøve kan i fremtiden afløse afføringsprøven som det første led i tarmkræftscreeningen. Det er i hvert fald ambitionen bag et nyt EU-projekt, som forskere fra Randers deltager i.
Lægeforeningen om AUH-sagen: Det er svært at blive hørt oppe i systemet
Opråb fra flere læger og henvendelser til whistleblower-ordningen om forholdene på Mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital ledte ikke til forandringer på afdelingen. Ifølge formanden for Lægeforeningen er det et eksempel på en stigende tendens, hvor lægefagligheden har svært ved at blive hørt.
Algoritme kan finde kræft-tilbagefald i registre
En danskudviklet algoritme kan nøjagtigt og sikkert identificere patienter med recidiverende tarmkræft i de danske register. Det giver større indsigt i og viden om, hvordan behandlinger virker, og hvordan opfølgningsforløb skal tilrettelægges, siger forskere, der peger på, at algoritmen kan anvendes til flere kræftformer.
Endnu et studie bekræfter: ctDNA er en stærk markør for tilbagefald efter operation for tarmkræft
Endnu et studie bekræfter, at cirkulerende tumor-DNA er så god en prognostisk markør for, hvilke patienter der er i risiko for recidiv efter operation for tarmkræft, at det kan blive et redskab til at personalisere adjuverende kemoterapi.
Første HER2-rettede lægemiddel mod tarmkræft godkendt i USA
Andenlinjebehandling med Tukysa (tucatinib) plus Herceptin (trastuzumab) mod HER2-positiv metastatisk tyktarmskræft er blevet godkendt af FDA.
Tarmkræftoverlevere med type 2-diabetes har højere risiko for senfølger
Personer med type 2-diabetes har ikke kun øget risiko for at udvikle tarmkræft, men også for at få tarmsenfølger efter kræftbehandlingen. Det viser en undersøgelse foretaget blandt danske tarmkræftoverlevere.
Praktiserende læger ser ud til at være lige så gode til at finde tarmkræft som hospitaler
Patienter bliver diagnosticeret med tyktarmskræft i samme sygdomsstadier, når praktiserende læger står for den indledende diagnostik, som når hospitalerne står for hele udredningen. Til gengæld er praktiserende lægers ’hit-rate’ højere, hvilket er positivt, vurderer professor John Brandt Brodersen..
Nye beregninger viser økonomisk gevinst ved tarmkræftscreening
Screeningsdetekteret tarmkræft er forbundet med lavere omkostninger, mindre invasiv behandling, færre komplikationer og kortere indlæggelsestid sammenlignet med ikke-screeningsdetekteret tarmkræft.
Tidligere tarmkræftpatienter trodser anbefalinger: Knap hver tredje deltager i tarmkræftscreening
En dansk undersøgelse viser, at en stor andel af borgere med tidligere tarmkræft eller andre tarmsygdomme deltager i tarmkræftscreening trods anbefalinger om det modsatte.
Immunterapi før operation fører til komplet tumorsvind hos to ud af tre med dMMR-tyktarmskræft
ESMO: En enkelt dosis Yervoy (ipilimumab) og to doser Opdivo (nivolumab) kort tid inden operation giver hurtigt komplet tumorsvind hos 67 procent af patienter med defekt mismatch repair (dMMR) tyktarmskræft. Det er imponerende resultater, som kan blive en mulig fremtidig behandlingsstrategi, mener overlæge Camilla Qvortrup.
